Böcker utgivna av Munch & Lorenzen

Folkestyret er under pres – både i Danmark og Europa. Men truslen kommer ikke fra populisme eller antiliberalisme, som mange siger. Truslen kommer fra dem, der hævder at være de sande demokrater, vogterne af den gode tone, konventionerne og ”den europæiske livsform” – nemlig fra de ”liberaldemokratiske” ideologer, som hverken er særlig demokratiske eller særlig liberale. Liberaldemokraterne frygter folkestyret. De vil binde den politiske magt gennem konventioner og jura. De vil lægge bånd på vælgerne og overlade magten til dommere, embedsmænd og eksperter. De siger på papiret ja til folkestyret - men helst uden folk. Derfor bygger liberaldemokratiet på glødende EU-begejstring og had til den nationalstat, som er rammen om al ægte demokrati. Farvel til folkestyret er Morten Messerschmidts analyse af folkestyrets udfordringer og et bud på en løsning, der tager magten tilbage til folket

Det er en udbredt opfattelse, at den nationale bevidsthed er et moderne fænomen. I mange år har påstanden lydt, at folk før det 19. århundrede ikke opfattede sig selv som en del af et folk eller skænkede deres nationalitet en tanke. Middelalderhistorikeren Adam Wagner udfordrer nu denne fortælling og viser, at den nationale bevidsthed allerede fandtes i middelalderen, hvor nationalitet, sprog og fælles afstamning havde såvel kulturel som politisk betydning. Danskhed i middelalderen er et grundigt historisk studie i nationale forestillinger i dansk middelalder. Bogen bygger på en indtrængende læsning af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum og andre centrale kilder fra perioden. Bogen er den første af sin art, der forsøger at trænge til bunds i den enkelte forfatters opfattelse af, hvad det nationale og hvad det danske er. Derved giver den et mere sikkert grundlag for diskussionen om danskhed og national identitet. Adam Wagner (f. 1975) er mag.art. i historie på en magisterkonferens om nationsbegrebet hos Saxo. Han er desuden forfatter til bogen Tobak til tiden og har været ansat ved en række danske museer.

National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla er et uomgængeligt bidrag til den løbende diskussion om etnicitet og national identitet i middelalderen. Fordi forståelsen af, hvordan det nationale og etniske fremtræder i et så centralt værk som Heimskringla, er en nødvendig brik til forståelsen af det nationale og etniske i nordisk middelalder overhovedet. Bogen er skrevet med brod mod den såkaldte modernistiske retning, som var næsten enerådende inden for „nationalismeforskningen“ indtil for få år siden, og som hævder, at national identitet er en moderne konstruktion. De vigtigste teoretikere af denne skole behandles, ligesom derogså fremføres repræsentanter for andre teoretiske retninger, der kan frembyde en alternativ forståelse af etnicitet ognationalitet i fortiden. Bogen er forsynet med et forord af Adam Wagner, der skrev Danskhed i middelalderen. Arild Hald Kierkegaard (1979-2012) var cand.mag. i historieog nordisk filologi. Denne bog er hans afsluttende speciale fra Københavns universitet. Arild Hald Kierkegaard var desuden aktiv i sprogdebatten bl.a. som redaktør af tidsskriftet Budstikken og ved at skrive artikler til bl.a. Årsskriftet Critique og Nomos. Han leverede desuden en række kronikker til Flensborg Avis om historiske og sproglige emner. I nærværende arbejde beriger begge Arild H. Kierkegaards fag gensidigt hinanden.

Demokratiets indførelse i Danmark bliver ofte dateret til 5. juni 1915 – dagen for underskrivelsenaf 1915-grundloven. Dette har sine grunde. Som det nok er mest almindeligt kendt, fik kvinderne i denneforbindelse valgret til Rigsdagen. Derudover blev Landstingets privilegerede valgret afskaffet, tyende fik valgret og forholdstalsvalget blev introduceret til folketingsvalgene. Men hvilke argumenter bar alle disse sager frem? Hvilke meningsbrydninger gik der forud for disse ændringer? Og var der i grunden så stor enighed om demokratiets udformning, når det kom til stykket? Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d.og adjunkt i moderne historie ved Grønlands Universitet. Han har i både sin forskning og sin undervisning beskæftiget sig med forfatningshistoriske problemstillinger, navnlig den danske forfatningskamp, som han desuden har skreveten række akademiske og populærvidenskabelige artikler om. Jens Lei Wendel-Hansen har desuden været redaktør på Årsskriftet Critique siden 2009.